CAFÉ PARAPLYEN HOLDER LUKKET I UGE 28-29-30 SAMT SØNDAG I UGE 27.

Om aktiviteter

AktiviteterFor mange mennesker er hverdagen meget uforudsigelig. Derfor kan det være af stor betydning, at hos os på Paraplyen er visse ting, som ”de plejer at være”.

Vi holder fast i de kirkelige højtider, pynter til jul, fastelavn og påske og følger årets gang.

Det er vigtigt, at vi holder fast i fællesskabet omkring arrangementer på Paraplyen. Vi er netværket for mange ensomme mennesker, og når man ikke har mulighed for at fejre højtider og mærkedage i familie og venners lag, bliver vi stedet, hvor man kan møde tryghed og samvær.

Afhængig af økonomien tilbyder vi årligt 1-2 udflugter for frivillige og gæster. Vi prøver at krydre hverdagen med kulturelle indslag og samlende aktiviteter.
De frivillige afholder banko hver måned, vi tilbyder i perioder gåture, syng-sammen eftermiddage i cafèen, svømning på Klosterbakken. Vi har pt. en billedkunstgruppe mandag eftermiddag og en strikkegruppe onsdag eftermiddag.

Vi er opmærksomme på værdien af at skabe kulturel samhørighed i caféen. Vi oplever at nogle af dem, der besøger Paraplyen i stor udstrækning ikke deltager i byens mangfoldige tilbud, men gerne vil være tilstede, når der sker noget i cafèen. Kultur er for alle, og udover en slags omvendt integration, har vi erfaret, at vi ad den vej rammer en bred skare i befolkningen, og således får besøg af nye gæster i cafèen. Vi er på den måde med til at udjævne skellene mellem mennesker med mange og få ressourcer.

DSC_0209