NADA – KUGLER OG NÅLE
NADA er virksomt ved angst, søvnløshed, fysisk og psykisk uro, anspændthed, irritabilitet, depressionslignende tilstande, stresssymptomer, abstinenser, stoftrang m.m. Det er også muligt at få NADA, som støtter vægttab samt rygestop.
Behandlingen består af 3-5 nåle i hvert øre. Nålene skal sidde i 40-45 min, og kasseres altid efter behandlingen.
Alle kan tåle NADA – også selvom man måtte lide af en eller anden sygdom, er stof- eller alkoholpåvirket eller gravid. NADA har ingen uheldig indvirkning på medicinsk behandling.
Behandlingen betragtes som bivirkningsfrit. I sjældne tilfælde kan man få lidt hovedpine eller føle sig utilpas. Dette er forbigående og afhjælpes ved at fjerne nålene. Behandlingen er generelt smertefri.
Ved behandlingen mærkes som regel et lille stik, som straks forsvinder. Der er aldrig opstået infektion ved denne form for akupunktur. Under behandlingen vil de fleste føle sig afslappede og enkelte kan falde i søvn. Nogen kan mærke kulde eller varmefornemmelser, snurren i øret eller i dele af kroppen. Dette er normale reaktioner. Mange oplever umiddelbar stresslindring og velbefindende.
NADA akupunktur kan aldrig overdoseres!
DER GIVES NADA I CAFÉ PARAPLYEN PÅ FØLGENDE TIDSPUNKTER (ÆNDRINGER FOREKOMMER – HOLD ØJE MED FB OG OPSLAG I CAFÉEN)
MANDAGE KL. 13-15
ONSDAGE KL. 14-16
Hilsen Elli